Om RygKompagniet

RygKompagniet har eksisteret siden 1999, hvor Torben Frank Andersen begyndte med smertebehandling efter principperne i Alfa-Kinesiologien.

Først i beskedne rammer med hjemmeklinik i Vedbæk, og fra 2001 i eget kursuscenter, Julielund i Skælskør, hvor RygKompagniet i 5 år behandlede langtidssygemeldte smerteklienter som blev henvist fra kommunernes sagsbehandlere, når lægerne ikke kunne gøre mere. Da forberedelserne til kommunesammenlægningen tog fart i 2005 blev RygKompagniet som så mange andre ramt af besparelserne i det offentlige, så kursuscenteret blev nedlagt og vi vendte tilbage til enkeltkonsultationer i vores klinik som fra 2007 har ligget på Genforeningspladsen i Kbh NV. I dag har vi 7 behandlere som arbejder fra 5 forskellige adresser fordelt over hele landet. Vi arbejder alle holistisk med Alfa-Kinesiologi som værktøjskasse og behandler ud over smerter også fobier, traumer, stress og allergier. AllergiKompagniet er en integreret del af firmaet.

Tidsbestilling
70 25 50 88